Praktisk info
Her finder du information om hverdagen i Idrætsbørnehaven Bispevang. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
En typisk hverdag hos os
I Idrætsbørnehaven Bispevang er bevægelse, fællesskab og leg en naturlig del af hverdagen. Selvom dagene varierer, følger vi en genkendelig struktur, som skaber tryghed og gode rammer for børnenes trivsel og udvikling.
- Ankomst og morgenleg
- Formiddagsmad
- Aktiviteter, leg og bevægelse
- Frokost
- Udeleg eller ture i nærområdet
- Frugt
- Fri leg og afhentning
Sygdom
Ved sygdom beder vi jer holde barnet hjemme af hensyn til både barnet selv og de øvrige børn i børnehaven. Vi informerer løbende, hvis der er smitsomme sygdomme i omløb.
Er I i tvivl om, hvornår jeres barn kan vende tilbage efter sygdom, er I altid velkomne til at kontakte os. Yderligere information kan findes på www.sygeboern.dk.
Har jeres barn behov for medicin i løbet af dagen, hjælper personalet gerne efter aftale, men vi opfordrer til, at medicinen så vidt muligt gives hjemme.
Ved akut behov for læge- eller sygehusbesøg kontakter vi altid jer som forældre først.
Børn med mindre skader, såsom brækkede arme eller ben, kan som udgangspunkt deltage i hverdagen, så længe det ikke kræver ekstra støtte fra personalet. Dette sker efter aftale og på forældrenes ansvar.
Mad & allerginer
Vi opfordrer til, at børnene medbringer sunde og varierede madpakker, som giver energi til dagens aktiviteter og oplevelser.
Madpakken skal deles op i to dele:
- Formiddagsmad
- Frokost
Hvis dit barn har allergi eller særlige kostbehov, finder vi i samarbejde med jer den bedste løsning. Har barnet behov for særlige fødevarer eller drikkevarer, som ikke tilbydes i børnehaven, bedes disse medbringes hjemmefra.
Der serveres vand til alle måltider.
Find inspiration til sunde madpakker på:
www.sundemadpakker.dk
Ankomst og afhentning
Husk at børnene skal rydde lidt op, før de går hjem.
Bliver barnet afhentet af en fremmed eller af søskende, skal børnehaven have meddelelse herom.
Husk at læse opslagstavlen hver dag – evt. sammen med barnet.
Ferie
Børnehaven har følgende særlige åbningstider og lukkedage:
- maj er børnehaven åben hele dagen.
- Grundlovsdag lukker vi kl. 12.00.
- Den 24. og 31. december tilbydes der kun arbejdsrelateret pasning.
- Mellem jul og nytår samt i sommerferiens uge 29 og 30 holdes der kun åbent efter behov. Akutte pasningsbehov tilgodeses.
- Fredag efter Kristi Himmelfartsdag er børnehaven lukket, da personalet afholder pædagogisk dag.
For at kunne planlægge bemandingen bedst muligt, beder vi om besked, hvis jeres barn holder fri i:
- Uge 8
- Dagene op til påske
- Uge 42
Holder jeres barn ferie på andre tidspunkter, bedes dette også meddeles til børnehaven.
F.A.Q.
Få svar på de mest almindelige spørgsmål herunder.
Det er vigtigt, at I siger både goddag og farvel til en af de voksne, så vi har overblik over, hvilke børn der er kommet og gået…
Betaling opkræves af Frederikshavn Kommune. Juli måned er betalingsfri, og der kan søges friplads efter gældende regler.
Børnehaven skal informeres ved ændringer i adresse, telefonnummer, arbejdsplads, lægeskift eller andre væsentlige oplysninger.
Ja. Forældre skal selv sørge for, at barnet er dækket af en ulykkesforsikring.
Ja. Forældre skal selv sørge for, at barnet er dækket af en ulykkesforsikring.
Vi fejrer månedens fødselsdage samlet én gang om måneden. Børnene laver i fællesskab en gave til fødselaren.
Private invitationer bedes uddelt uden for børnehaven. Hvis alle børn inviteres, må invitationerne gerne deles ud i børnehaven.
Barnet skal have skiftetøj, regntøj, støvler og praktisk tøj til årstidens vejr. Alt tøj og fodtøj skal være mærket med navn.
Legetøj må som udgangspunkt ikke medbringes i børnehaven. Ved særlige legetøjsdage informerer vi på forhånd.
Slik må kun medbringes efter aftale med personalet.
Personale og bestyrelse har tavshedspligt vedrørende barnets og familiens private forhold.
Når et barn starter i børnehaven, har vi stort fokus på tryghed og nærvær. Vi bruger tid på at skabe en god relation til barnet og et tæt samarbejde med forældrene.
Vi forventer, at forældrene har mulighed for at være til stede i indkøringsperioden, som typisk varer omkring en uge. Herefter trappes tilstedeværelsen gradvist ned i takt med, at barnet bliver trygt i de nye omgivelser.
